Artiklen systematiserer dansk retspraksis (1994-2026) om ulovbestemt opsættende virkning med udgangspunkt i U 1994.823 H og analyserer betingelsernes anvendelse i udlændinge-, økonomiske og miljøsager. Tre teser: (1) et skadetype-hierarki, hvor personlig, uoprettelig skade som den eneste systematisk kan fortrænge det offentliges interesse, mens rent økonomisk tab er utilstrækkeligt og miljøsager vanskeligt opfylder de individorienterede betingelser, (2) betingelsen om »rimeligt grundlag« rummer en naturlig instansforskel, idet underinstansens dom i ankesager bliver den centrale indikator, og (3) opsættende virkning i miljøorganisationers søgsmål tillægges aldrig endeligt. Denne nulrate er ikke påvist uforenelig med Århuskonventionens art. 9, stk. 4, men rummer en spænding med kravet om effektive retsmidler.
1. Indledning
Denne artikel behandler ulovbestemt opsættende virkning i offentligretlige sager (herefter opsættende virkning). Præjudikatet U 1994.823 H, den såkaldte Gyproc-sag om opsættende virkning af et konkurrenceretligt sagsanlæg, fastlagde for over 30 år siden adgangen til og betingelserne herfor. Alligevel mangler en samlet behandling af, hvordan retspraksis siden har udviklet retsstillingen. Hvor litteraturen typisk behandler betingelserne overordnet, tillader den omfattende praksis s ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.