Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde § 33
Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde.
Bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026I medfør af § 6 , § 6 d, stk. 4 , § 6 e , § 7, stk. 3 , § 7 a, stk. 3 , § 8 a , § 9, stk. 2 , § 12 , § 15 a, stk. 7 , § 20, stk. 2 , § 22 a og § 84 i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 5. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10 eller flere ansatte
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 33
Arbejdsgiverens øvrige pligter i forhold til arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.
Stk 2. Arbejdsgiveren skal sørge for at lave en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen.
Stk 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen kan deltage i virksomhedens planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for deres område, herunder den årlige arbejdsmiljødrøftelse og i gennemførelse af virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Stk 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at viden om hviletid på baggrund af de arbejdstidsregistreringer, som skal foretages i henhold til lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, indgår i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation.
Stk 5. I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen følger op på ulykker, forgiftninger og sundhedsskader eller tilløb hertil, og når der i øvrigt er særlige forhold, der kræver opfølgning.
Stk 6. I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation i mindst 2 niveauer skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet mellem arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper koordineres, og give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordinere deres samarbejde.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her