1. oktober 2026
Jurabibliotek har skiftet platform
Vi har i en periode haft to aktive platforme: Den ”gamle” platform på Jurabibliotek.dk og den ”nye” platform på Jurabibliotek.ai.
Pr. 1. oktober 2026 er den tidligere platform lukket og erstattet af den nye. Fremover vil den nye platform være tilgængelig via Jurabibliotek.dk. Domænet Jurabibliotek.ai vil fortsat være aktivt og viderestille automatisk til Jurabibliotek.dk.
I forbindelse med platformskiftet er alle brugere blevet logget ud og kan opleve problemer ved login:
1) Din browser udfylder dine gamle login-oplysninger automatisk
Hvis du tidligere har brugt Jurabibliotek.dk og har gemt dine login-oplysninger i browseren, kan browseren fortsat udfylde dit gamle brugernavn og din adgangskode automatisk. Den gemte adgangskode gælder den tidligere platform og kan derfor ikke bruges på den nye platform.
Hvis dine login-oplysninger er udfyldt automatisk, men du ikke kan logge ind, skal du bruge funktionen "Glemt adgangskode" og oprette en ny adgangskode.
2) Din browser udfylder ikke længere dine login-oplysninger automatisk
Hvis du tidligere har brugt Jurabibliotek.ai og har gemt dine login-oplysninger i browseren, er oplysningerne gemt på domænet jurabibliotek.ai. Efter overgangen til Jurabibliotek.dk kan du derfor opleve, at browseren ikke længere udfylder dine login-oplysninger automatisk.
Hvis dine login-oplysninger ikke længere udfyldes automatisk, skal du bruge funktionen "Glemt adgangskode" og oprette en ny adgangskode.
Er du i tvivl, om du har adgang til den nye platform?
Nogle brugere har fået direkte besked fra os om overgangen til den nye platform, mens andre er blevet orienteret af deres interne licensadministrator.
Alle brugere med en aktiv licens til den tidligere platform er blevet oprettet på den nye platform og har fået tilsendt nye login-oplysninger. Oprettelsen er sket løbende over de sidste måneder, og tidspunktet for, hvornår du har modtaget dine nye login-oplysninger, kan derfor variere.
Det betyder, at login-oplysningerne fra den tidligere platform ikke kan bruges på den nye platform, selvom de muligvis fortsat udfyldes automatisk af din browser. Du skal i stedet bruge dine nye login-oplysninger.
Kan du ikke finde eller huske din nye adgangskode?
Brug funktionen "Glemt adgangskode" på login-siden. Her kan du vælge en ny adgangskode og få adgang til den nye platform. Funktionen kan samtidig bruges til at tjekke, om du er oprettet.
Hvis du ikke modtager en mail med mulighed for at nulstille din adgangskode, kan det være tegn på, at du endnu ikke er oprettet. Hav dog lidt tålmodighed – mailen kan være undervejs.
Du kan også vælge at logge ind med Microsoft, Google eller Apple.
Vær dog opmærksom på, at nogle virksomheder har mere restriktive krav til brugen af Microsoft-login. Det kan derfor være nødvendigt at få Jurabibliotek.dk godkendt af virksomhedens IT-afdeling, før Microsoft-login kan anvendes.