Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde § 31
Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde.
Bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026I medfør af § 6 , § 6 d, stk. 4 , § 6 e , § 7, stk. 3 , § 7 a, stk. 3 , § 8 a , § 9, stk. 2 , § 12 , § 15 a, stk. 7 , § 20, stk. 2 , § 22 a og § 84 i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 5. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10 eller flere ansatte
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 31
Arbejdsmiljøorganisationens daglige opgaver
Arbejdsmiljøgruppen samarbejder om at planlægge og udføre arbejdsmiljøarbejdet inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, med fokus på forebyggelse af risici og beskyttelse af ansatte.
Stk 2. Arbejdsmiljøgruppens opgaver er:
1) At deltage i processen vedrørende virksomhedens arbejdspladsvurdering inden for arbejdsmiljøgruppens område, jf. § 2 .
2) At kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
3) At kontrollere, at der gives tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion, jf. reglerne om oplæring og instruktion i arbejdsmiljøloven.
4) At deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og medvirke til at gennemføre foranstaltninger, der forebygger gentagelse, jf. § 33, stk. 4 .
5) At orientere arbejdsgiveren eller dennes repræsentant om arbejdsulykker.
6) At understøtte, at arbejdet i virksomheden udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
7) At virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.
8) At forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som ikke umiddelbart kan løses, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her