Voksenansvarsbekendtgørelsen § 23

Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Bekendtgørelse nr. 980 af 30. juni 2025

I medfør af § 4, stk. 5

, § 5, stk. 4 , § 11, stk. 7 , § 14, stk. 4 , § 15, stk. 4 , § 16, stk. 8 , § 16 b, stk. 3 , § 17, stk. 2 , § 18, stk. 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 8, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge , jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2024, § 61, stk. 2 , § 62, stk. 4 , § 63, stk. 3 , og § 64, stk. 2, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 3, i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , § 5, stk. 12 , og § 7, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, og § 62 m, stk. 5 , § 62 n, stk. 5 , og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af. 2. september 2024, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:

Kapitel 5. Registrering og indberetning, tilsyn og klageadgang

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 23

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hvis der er begrundet mistanke om, at der er foretaget en handling, der er undergivet påtale, herunder et eventuelt strafansvar, skal anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder eller den specialiserede plejefamilie straks registrere hændelsen på det skema, der fremgår af bilag 1, 2 eller 3, og uden ugrundet ophold sende indberetning herom til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn

og regler fastsat i medfør af § 2, stk. 6, i lov om socialtilsyn . Socialtilsynet skal vurdere, om indberetningen giver anledning til tilsynsmæssige tiltag, samt overveje om der er behov for at rette henvendelse til politiet.

Stk 2. Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt med registreringen, jf. stk. 1

, og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden inden indberetningen.

Stk 3. Anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder eller den specialiserede plejefamilie skal samtidig med indberetningen til socialtilsynet sende kopi af denne til kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

, eller til Udlændingestyrelsen samt orientere forældremyndighedsindehaveren eller den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1 .

Stk 4. Anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder skal endvidere orientere den kommunale eller regionale driftsherre, hvis indgrebet har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her