Voksenansvarsbekendtgørelsen § 20

Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Bekendtgørelse nr. 980 af 30. juni 2025

I medfør af § 4, stk. 5

, § 5, stk. 4 , § 11, stk. 7 , § 14, stk. 4 , § 15, stk. 4 , § 16, stk. 8 , § 16 b, stk. 3 , § 17, stk. 2 , § 18, stk. 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 8, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge , jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2024, § 61, stk. 2 , § 62, stk. 4 , § 63, stk. 3 , og § 64, stk. 2, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 3, i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , § 5, stk. 12 , og § 7, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, og § 62 m, stk. 5 , § 62 n, stk. 5 , og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af. 2. september 2024, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:

Kapitel 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

Ved vurderingen af, om betingelserne i § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer over for anbragte børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der foreligger følgende:

  1. 1) Den nødvendige faglige dokumentation for den pågældendes nedsatte funktionsevne.

  2. 2) En gennemgang af, hvilke pædagogiske metoder der har været forsøgt anvendt forud for ansøgningen om anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem, herunder oplysninger om hvordan metoderne har vist sig utilstrækkelige til at opnå formålet.

  3. 3) En gennemgang af, hvilke pædagogiske metoder der sideløbende med anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem vil blive anvendt til at forsøge at gøre barnet eller den unge i stand til at færdes uden for anbringelsesstedet på egen hånd.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse efter § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

, om anvendelse af et alarm- eller pejlesystem sikre, at barnets eller den unges synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder, modenhed og funktionsevne, jf. § 3, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge .

Stk 3. Kommunalbestyrelsen kan give godkendelse til anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem for en periode af højst 4 måneders varighed. Perioden skal fastsættes på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem skal ophøre, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Stk 4. Adgangen til at træffe afgørelse om anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem efter § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

omfatter ikke udstyr, som er egnet til kontinuerligt at overvåge barnets eller den unges færden.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her