Visumbekendtgørelsen § 2
Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum.
Bekendtgørelse nr. 1327 af 17. november 2025I medfør af § 39, stk. 2 og 3, 3. og 4. pkt. , § 44, stk. 1 , § 46 a, stk. 9 , § 47, stk. 3 og 4 , § 47 a, stk. 1 , og § 58 d, stk. 1, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret ved lov nr. 721 af 27. april 2021, og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes:
Kapitel 1. Visumpligt og visumfritagelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
Følgende udlændinge er fritaget for visum:
1) Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, jf. udlændingelovens § 1 .
2) Udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater, jf. udlændingelovens § 1 a .
3) Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. udlændingelovens § 2 , eller Schweiz.
4) Udlændinge, der er i besiddelse af et EU-opholdskort, der er udstedt i et andet Schengenland.
5) Udlændinge, der i kraft af deres familiemæssige tilknytning til en unionsborger i øvrigt er i besiddelse af et EU-opholdskort, der er udstedt af et land uden for Schengensamarbejdet.
6) Udlændinge med opholdstilladelse eller langtidsvisum i et andet Schengenland, der efter Schengenkonventionens artikel 21, stk. 1 eller 2, er fritaget for visum forinden indrejsen.
7) Udlændinge, der efter Den Europæiske Unions regler er fritaget for visum forinden indrejsen.
8) Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har indgået aftale om visumfritagelse med, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2 .
9) Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af udlændinge, som efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse er fritaget for visum, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her