Visumbekendtgørelsen § 16
Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum.
Bekendtgørelse nr. 1327 af 17. november 2025I medfør af § 39, stk. 2 og 3, 3. og 4. pkt. , § 44, stk. 1 , § 46 a, stk. 9 , § 47, stk. 3 og 4 , § 47 a, stk. 1 , og § 58 d, stk. 1, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret ved lov nr. 721 af 27. april 2021, og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes:
Kapitel 4. Grundlæggende hensyn ved behandling og afgørelse af en ansøgning om Schengenvisum
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
I det omfang bedømmelsen af en visumansøgning beror på myndighedernes vurdering af, om udlændingen har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb, jf. § 8, stk. 2, nr. 13 , lægger myndighederne blandt andet vægt på tilgængelige oplysninger om udlændingens situation i hjemlandet, eventuelle tidligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande, formålet med det planlagte ophold samt eventuel tilknytning til herboende personer. Myndighederne lægger endvidere vægt på oplysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre.
Stk 2. Udlændingen kan meddeles visum, hvis myndighederne efter en vurdering af oplysningerne nævnt i stk. 1 finder, at udlændingen utvivlsomt har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb.
Stk 3. Oplysninger om udlændingens eventuelle tidligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande inden for en kortere årrække forud for den aktuelle visumansøgning tillægges vægt ved vurderingen efter stk. 1 . Det gælder både oplysninger om tidligere problemfrie ophold og oplysninger om tidligere misbrug af reglerne om indrejse og ophold.
Stk 4. Ved vurderingen af de generelle forhold i udlændingens hjemland og kendte immigrationsmønstre lægger myndighederne i øvrigt vægt på, hvilken af de i bilag 2 anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, idet der også kan lægges vægt på regionale forskelle med hensyn til risikoen for indvandring.
Stk 5. Myndighederne kan fravige stk. 4 , hvis udlændingen i en længere årrække har haft fast, lovligt ophold i et andet tredjeland end dét land, hvor den pågældende er statsborger, og udlændingen kan vende tilbage til dette land efter visumopholdet.
Stk 6. Uanset bestemmelserne i stk. 3-5 kan der meddeles visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos udlændingen eller et herboende nærtstående familiemedlem.
Stk 7. Uanset bestemmelserne i stk. 3-5 kan der meddeles visum til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af hovedgruppe 5 i bilag 2, hvis udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1 , er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her