Vejloven § 104

Lov om offentlige veje m.v..

Lov nr. 1520 af 27. december 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, som ændret ved lov nr. 1797 af 28. december 2023, lov nr. 499 af 20. maj 2025, lov nr. 560 af 27. maj 2025, lov nr. 753 af 20. juni 2025 og lov nr. 1787 af 29. december 2025

Kapitel 10. Ekspropriation og taksation

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 104

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ejeren af en ejendom kan kræve, at hele ejendommen bliver eksproprieret, hvis ekspropriationen medfører, at restejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som en selvstændig ejendom, eller det skønnes, at den ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Ejeren kan tilsvarende kræve en del af ejendommen eksproprieret, hvis denne afskæres ved en vejlinje.

Stk 2. Vejmyndigheden kan kræve hele ejendommen afstået, hvis det skønnes, at en erstatning for en ejendoms værdiforringelse kommer til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi.

Stk 3. Vejmyndigheden kan kræve, at arealer, der er blevet afskåret ved vejlinjen, og som ikke kan byttes til andet areal, skal afstås, hvis erstatningen for deres værdiforringelse eller omkostninger ved at skaffe en ny adgang til arealerne står i et åbenbart misforhold til arealernes værdi.

Stk 4. Stk. 1-3

finder tilsvarende anvendelse, når der foretages ekspropriation af de rettigheder, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2-4 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her