Vederlagsbekendtgørelsen § 19
Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Bekendtgørelse nr. 776 af 27. august 2026I medfør af § 16, stk. 1 , 2 , 4 , 5 og 8 , § 16 a, stk. 2 og 3 , § 34, stk. 1 og 2 , og § 65 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026, § 11, stk. 8, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 10. juli 2025, § 21, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 3. august 2026, § 40, stk. 3, i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, og § 3 i lov nr. 191 af 29. marts 1989 om ophævelse af lov om et hovedstadsråd fastsættes:
Kapitel 8. Vederlag, eftervederlag og pension til kommunalbestyrelsens formand m.fl.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19
Vederlag
Borgmesteren, jf. § 18 , oppebærer et vederlag i overensstemmelse med bilag 1.
Stk 2. Vederlag efter stk. 1 reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på grundlag af Danmarks Statistiks lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked (SBLON1 ”Offentlig forvaltning og service”). Årsstigningstakten i dette lønindeks fra 4. kvartal 2 år før reguleringsåret til 4. kvartal i året før reguleringsåret benyttes. Finansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten. Ved reguleringen anses de i bilag 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. april 2025.
Stk 3. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse , efter tilsvarende bestemmelse i styrelsesvedtægten for en kommune med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse , eller efter § 64 a, stk. 4 , eller efter § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse , udpeges til at fungere som borgmester, jf. § 18 , oppebærer i funktionsperioden vederlag efter stk. 1 , jf. dog stk. 5 og 6 i denne paragraf.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlag efter § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3 i denne paragraf, varetager opgaver, som påhviler formanden for kommunalbestyrelsen eller et magistratsmedlem omfattet af § 64 i lov om kommunernes styrelse , jf. dog stk. 5 og 6 i denne paragraf.
Stk 5. En næstformand, der oppebærer vederlag som næstformand efter §§ 12 eller 13 , kan kun modtage funktionsvederlag efter stk. 3 , såfremt den pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger, jf. § 34, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse .
Stk 6. Modtager et kommunalbestyrelsesmedlem af kommunens kasse andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan disse beløb sammen med de vederlag, der er nævnt i stk. 3 og 4 i denne paragraf, og vederlaget til en næstformand og fungerende næstformand for kommunalbestyrelsen efter §§ 12 og 13 i denne bekendtgørelse, ikke inden for et regnskabsår overstige det vederlag, der tilkommer borgmesteren efter stk. 1 og 2 i denne paragraf, jf. § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse .
Stk 7. Den, der modtager vederlag efter stk. 1 eller 3 , i denne paragraf, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv. Der ydes dog godtgørelser i henhold til § 8 a, 2. pkt. , og § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse , og der kan ydes godtgørelser i henhold til § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse .
Stk 8. Vælges en borgmester, jf. § 18 , og oppebærer vedkommende egenpension som tidligere borgmester, jf. § 18 , som tidligere borgmester i en amtskommune, eller som tidligere regionsrådsformand, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil den pågældende fratræder hvervet. Tilsvarende gælder for et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter § 15, stk. 5 , § 64 a, stk. 4 , eller § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse udpeges til at fungere som borgmester, jf. § 18 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her