Varmeforsyningsloven § 20a
Lov om varmeforsyning.
Lov nr. 382 af 13. juni 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 7. maj 2026Kapitel 4. Priser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20a
Har der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, kan kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1 , og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW med henblik på finansiering af CO2-fangstaktiviteter lægge en værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 på prisen for de i § 20, stk. 1 , nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som anlægget eller dets varmeaftagere ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1 , hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.
Stk 2. En virksomhed, som driver et fremføringsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 , kan højst samlet lægge en værdi på prisen for de i § 20, stk. 1 , nævnte ydelser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsyningsanlæg eller kraft-varme-anlægget med en eleffekt på over 25 MW har pålagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Stk 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om værdifastsættelsen af CO2-kvoterne i stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her