Varemærkeloven § 19

Bekendtgørelse af varemærkeloven.

Lov nr. 341 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019, som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 1753 af 29. december 2025

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.

Kapitel 2. Ansøgning og registrering af varemærker

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 19

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Indsigelse

Indsigelse mod ansøgningen kan fremsættes, når ansøgningen er offentliggjort. Indsigelsen skal være begrundet og skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. For indsigelsen betales et gebyr, jf. § 60 c, stk. 1

.

Stk 2. Indsigelse efter stk. 1

kan fremsættes, under henvisning til at ansøgningen krænker en eller flere af de relative hindringer, der er anført i § 15 , og kan være rettet mod en del af eller alle de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen.

Stk 3. Indsigelsen kan fremsættes af indehaveren af den eller de påberåbte rettigheder eller af personer og virksomheder, der er berettiget hertil efter § 8, stk. 1

, eller § 9, stk. 1 , og af personer eller virksomheder, der er berettiget til at udøve de rettigheder, som er omhandlet i § 15, stk. 3, nr. 3 . Er indsigelsen fremsat under henvisning til flere ældre rettigheder, skal alle de ældre rettigheder tilhøre den samme indehaver.

Stk 4. Patent- og Varemærkestyrelsen kan i sager om indsigelse træffe afgørelse om, at

  1. 1) ansøgningen opretholdes i sin helhed,

  2. 2) ansøgningen afslås helt eller delvis, jf. § 15

    , eller

  3. 3) ansøgningen overdrages til indehaveren af varemærkeretten efter § 5, stk. 4, nr. 2

    .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her