Varemærkeloven § 10d
Bekendtgørelse af varemærkeloven.
Lov nr. 341 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019, som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 1753 af 29. december 2025Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.
Kapitel 1 B. Begrænsninger i et varemærkes retsvirkninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10d
Manglende brug som forsvar i en sag om varemærkekrænkelse
Indehaveren af et varemærke har kun ret til at forbyde anvendelsen af et tegn, i det omfang indehaverens rettigheder ikke kan fortabes i henhold til § 25 på det tidspunkt, hvor sagen om varemærkekrænkelse anlægges.
Stk 2. Anmoder sagsøgte herom, skal indehaveren af et registreret varemærke dokumentere, at varemærket i løbet af 5-årsperioden forud for anlæg af sag har været genstand for reel brug som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for sagen, eller at der foreligger rimelige grunde til manglende brug, hvis det på datoen for anlæg af sag er mindst 5 år siden, at registreringsproceduren for varemærket blev afsluttet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her