Vandløbsloven § 64

Lov om vandløb.

Lov nr. 302 af 9. juni 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 322 af 2. april 2024 og lov nr. 355 af 3. marts 2026

Kapitel 12. Forskellige bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 64

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Såfremt en foranstaltning efter denne lov berører et anlæg, hvortil der kan foretages ekspropriation efter anden lovgivning, kan den, der er ansvarlig for det berørte anlæg, beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes af hensyn til anlægget og dets udvidelsesmuligheder, og hvem der skal udføre de arbejder, der skal udføres på det berørte anlæg. I øvrigt finder reglerne i denne lov anvendelse.

Stk 2. Hvis et anlæg, hvortil ekspropriation foretages efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, berører bestående afvandingsforhold eller mulighederne for en fremtidig ordning af sådanne, skal spørgsmål om, hvilke foranstaltninger der skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene, forud for besigtigelsesforretningen forhandles mellem anlægsmyndigheden og vandløbsmyndigheden. I tilfælde af enighed mellem disse kan de ekspropriationer, der er nødvendige til foranstaltningerne, foretages efter reglerne i nævnte lov, såfremt ekspropriationskommissionen kan tiltræde den aftalte ordning. I andre tilfælde behandles de pågældende spørgsmål efter reglerne i denne lov.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her