Værdipapirhandelsloven § 84m
Lov om værdipapirhandel m.v..
Under Henvisning hertil, jfr. ovennævnte Lovs § 42 , fastsættes herved efter Forhandling med samtlige Ministeriet følgende Bestemmelser med Hensyn til Massegældsbreve, der erhverves af Legater, Pengefideikommisser, Stiftelser og andre Institutioner, der er undergivet Tilsyn af et Ministerium eller anden Myndighed, og med Hensyn til hvilke Notering kan finde Sted i Medfør af Lovens § 36 :
Saafremt et Legat, et Pengefideikommis, en Stiftelse eller anden Institution erhverver et Massegældsbrev, over hvilket der ikke maa disponeres uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke, og som i Henhold til de gældende Bestemmelser skal noteres som tilhørende den paagældende Institution, skal der, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, samtidig med Noteringen paa Navn finde Notering Sted om, at der ikke maa disponeres over Gældsbrevet uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Det paagældende Aktiv vil derfor være at forsyne med saalydende Paategning: »Tilhører............., Dispositioner maa kun foretages med...............s Samtykke«, hvorhos denne Paategning vil være at notere i vedkommende Pengeinstituts Bøger, inden Aktivet fremsendes til den tilsynsførende Myndighed.
Gældsbrevet vil derefter ligesom hidtil blive forsynet med den tilsynsførende Myndigheds Prohibitivpaategning, og denne Myndigheds senere Ophævelse af Prohibitivpaategningen vil tillige betyde en Ophævelse af den noterede Raadighedsindskrænkning.
Med Hensyn til Massegældsbreve, der ikke kan noteres paa Navn, bestemmes, at disse ikke forsynes med den i foregaaende Stykke omhandlede Paategning, men at de, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, vil være at indskrive eller give i Forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i Henhold til Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved Deponering godkendt Forvaringssted. Inden Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset fremsendes til den tilsynsførende Myndighed, paases det, at Bevisets Tekst eller en af Udstederen underskrevet Paategning bestemmer, at der ikke kan disponeres over de indskrevne (deponerede) Papirer uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Uddragning af enkelte Papirer af Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset kan ske i Henhold til løst skriftligt Samtykke fra den tilsynsførende Myndighed, eventuelt tegnet paa Skyldnerens Meddelelse om stedfunden Udtrækning.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Afsnit V Tilsyn og Finanstilsynets bestyrelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 26. Finanstilsynets bestyrelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 84m
Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf i sager om overtrædelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), jf. dog stk. 2 . Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside politianmeldelser eller et resumé heraf, herunder navnet på virksomheden eller personen, i sager efter 1. pkt . 1. og 2. pkt . gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse.
Stk 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.
Stk 3. Indbringes en påtale, et påbud eller en tvangsbøde som nævnt i stk. 1 for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1 overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk 4. Offentliggørelse efter stk. 1 og 3 skal ske, hurtigst muligt efter at virksomheden eller den fysiske person er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden eller har modtaget dom, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.
Stk 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt. , og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed eller person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her