Værdipapirhandelsloven § 2

Lov om værdipapirhandel m.v..

denne lov blev ophævet den 3. januar 2018, men er stadig relevant i nogle tilfælde
Lov nr. 1072 af 20. december 1995, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 21. marts 2017, som ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 532 af 29. april 2015 og lov nr. 426 af 3. maj 2017

Under Henvisning hertil, jfr. ovennævnte Lovs § 42

, fastsættes herved efter Forhandling med samtlige Ministeriet følgende Bestemmelser med Hensyn til Massegældsbreve, der erhverves af Legater, Pengefideikommisser, Stiftelser og andre Institutioner, der er undergivet Tilsyn af et Ministerium eller anden Myndighed, og med Hensyn til hvilke Notering kan finde Sted i Medfør af Lovens § 36 :

Saafremt et Legat, et Pengefideikommis, en Stiftelse eller anden Institution erhverver et Massegældsbrev, over hvilket der ikke maa disponeres uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke, og som i Henhold til de gældende Bestemmelser skal noteres som tilhørende den paagældende Institution, skal der, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, samtidig med Noteringen paa Navn finde Notering Sted om, at der ikke maa disponeres over Gældsbrevet uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Det paagældende Aktiv vil derfor være at forsyne med saalydende Paategning: »Tilhører............., Dispositioner maa kun foretages med...............s Samtykke«, hvorhos denne Paategning vil være at notere i vedkommende Pengeinstituts Bøger, inden Aktivet fremsendes til den tilsynsførende Myndighed.

Gældsbrevet vil derefter ligesom hidtil blive forsynet med den tilsynsførende Myndigheds Prohibitivpaategning, og denne Myndigheds senere Ophævelse af Prohibitivpaategningen vil tillige betyde en Ophævelse af den noterede Raadighedsindskrænkning.

Med Hensyn til Massegældsbreve, der ikke kan noteres paa Navn, bestemmes, at disse ikke forsynes med den i foregaaende Stykke omhandlede Paategning, men at de, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, vil være at indskrive eller give i Forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i Henhold til Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved Deponering godkendt Forvaringssted. Inden Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset fremsendes til den tilsynsførende Myndighed, paases det, at Bevisets Tekst eller en af Udstederen underskrevet Paategning bestemmer, at der ikke kan disponeres over de indskrevne (deponerede) Papirer uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Uddragning af enkelte Papirer af Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset kan ske i Henhold til løst skriftligt Samtykke fra den tilsynsførende Myndighed, eventuelt tegnet paa Skyldnerens Meddelelse om stedfunden Udtrækning.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Afsnit I Indledende bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 1. Værdipapirhandel

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter:

  1. 1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

    1. a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser,

    2. b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, og

    3. c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b

      kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,

  2. 2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,

  3. 3) andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering,

  4. 4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,

  5. 5) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør),

  6. 6) optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,

  7. 7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6

    , og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin,

  8. 8) kreditderivater,

  9. 9) finansielle differencekontrakter (CFD’er),

  10. 10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indeks og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9

    , og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin, og

  11. 11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre.

Stk 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter, der ikke er nævnt i stk. 1

, omfattes af alle eller dele af denne lovs regler om værdipapirer.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her