Værdipapirhandelsloven § 10a
Lov om værdipapirhandel m.v..
Under Henvisning hertil, jfr. ovennævnte Lovs § 42 , fastsættes herved efter Forhandling med samtlige Ministeriet følgende Bestemmelser med Hensyn til Massegældsbreve, der erhverves af Legater, Pengefideikommisser, Stiftelser og andre Institutioner, der er undergivet Tilsyn af et Ministerium eller anden Myndighed, og med Hensyn til hvilke Notering kan finde Sted i Medfør af Lovens § 36 :
Saafremt et Legat, et Pengefideikommis, en Stiftelse eller anden Institution erhverver et Massegældsbrev, over hvilket der ikke maa disponeres uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke, og som i Henhold til de gældende Bestemmelser skal noteres som tilhørende den paagældende Institution, skal der, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, samtidig med Noteringen paa Navn finde Notering Sted om, at der ikke maa disponeres over Gældsbrevet uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Det paagældende Aktiv vil derfor være at forsyne med saalydende Paategning: »Tilhører............., Dispositioner maa kun foretages med...............s Samtykke«, hvorhos denne Paategning vil være at notere i vedkommende Pengeinstituts Bøger, inden Aktivet fremsendes til den tilsynsførende Myndighed.
Gældsbrevet vil derefter ligesom hidtil blive forsynet med den tilsynsførende Myndigheds Prohibitivpaategning, og denne Myndigheds senere Ophævelse af Prohibitivpaategningen vil tillige betyde en Ophævelse af den noterede Raadighedsindskrænkning.
Med Hensyn til Massegældsbreve, der ikke kan noteres paa Navn, bestemmes, at disse ikke forsynes med den i foregaaende Stykke omhandlede Paategning, men at de, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, vil være at indskrive eller give i Forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i Henhold til Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved Deponering godkendt Forvaringssted. Inden Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset fremsendes til den tilsynsførende Myndighed, paases det, at Bevisets Tekst eller en af Udstederen underskrevet Paategning bestemmer, at der ikke kan disponeres over de indskrevne (deponerede) Papirer uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Uddragning af enkelte Papirer af Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset kan ske i Henhold til løst skriftligt Samtykke fra den tilsynsførende Myndighed, eventuelt tegnet paa Skyldnerens Meddelelse om stedfunden Udtrækning.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Afsnit I Indledende bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Fælles bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10a
Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 10, stk. 1 , sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på selskabet, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede selskabet.
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i det selskab omfattet af § 7, stk. 1 , hvori erhvervelsen påtænkes.
4) Om selskabet fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme , vil ske.
Stk 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af selskabet, jf. stk. 1 , eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her