Vægtafgiftsloven § 21

Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v..

Lov nr. 99 af 28. marts 1962, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 15. september 2025

§ 21

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer (bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1

, II, A, og til at efterse de pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt . er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1

omhandlede eftersyn.

Stk 3. Told- og skatteforvaltningen er efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1

berettiget til at foretage eftersyn på offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1 , II, A, som er registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de nævnte eftersyn.

Stk 4. Hvis et køretøj omfattet af § 4, stk. 1

, II, A, er angivet til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, fordi det anvendes som led i et ansættelsesforhold, jf. § 2, stk. 3, nr. 2 , skal den registrerede ejer (bruger) efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen alle nødvendige oplysninger til vurdering af, om betingelserne for blandet anvendelse er opfyldt. Told- og skatteforvaltningen kan kræve køretøjet fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt. Told- og skatteforvaltningen kan desuden undersøge hos nuværende og tidligere arbejdsgivere, om køretøjet opfylder betingelserne for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. I så fald finder stk. 1 , jf. stk. 5 , og stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk 5. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1

og 3 . Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk 6. Stk. 1-5

finder tilsvarende anvendelse ved told- og skatteforvaltningens administration af § 3 a i brændstofforbrugsafgiftsloven .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her