Universitetsloven § 15
Lov om universiteter.
Lov nr. 403 af 28. maj 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved lov nr. 1697 af 30. december 2024, lov nr. 754 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 760 af 8. september 2026Kapitel 3. Styrelsesbestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15
Akademisk råd
Rektor nedsætter et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Der kan nedsættes flere akademiske råd på både samme og forskellige organisatoriske niveauer.
Stk 2. Akademisk råd har følgende opgaver:
1) At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.
2) At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
3) At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
4) At tildele ph.d.- og doktorgraden.
5) Andre opgaver efter universitetets vedtægt.
Stk 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.
Stk 4. Akademisk råd sammensættes af rektor eller den videnskabelige leder på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende.
Stk 5. Akademisk råd vælger en formand blandt sine medlemmer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her