Udstykningsloven § 11
Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v..
Lov nr. 137 af 7. marts 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024Kapitel 2. Matrikelvæsenet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
Geodatastyrelsen skal føre og vedligeholde matriklen som et register over alle samlede faste ejendomme og ejerlejligheder og som et kortværk med tilhørende måldokumentation.
Stk 2. Matriklen skal indeholde:
1) Oplysning om samlede faste ejendommes matrikelbetegnelser, arealstørrelser, identifikationsnumre og noteringer som nævnt i stk. 3 .
2) Oplysning om ejerlejligheders arealer, fordelingstal og identifikationsnumre.
Stk 3. Matriklen skal indeholde følgende noteringer:
1) Noteringer som nævnt i § 2 .
2) Notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlejligheder og om bygninger, der tilhører en anden end ejeren af den samlede faste ejendom. Noteringen skal omfatte de noterede ejendommes identifikationsnumre.
3) Andre lovbestemte noteringer i matriklen.
Stk 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om noteringer efter stk. 3 , herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign., og om ajourføringen af de noterede oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at landinspektører med beskikkelse skal attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her