Udstationeringsloven § 7e
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v..
Lov nr. 933 af 15. december 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 3. juli 2026Kapitel 3 a. Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7e
Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 7 a varetages af Arbejdstilsynet.
Stk 2. Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og dennes kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4 , eller § 7 a, stk. 2, nr. 4 , skal efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1-3 , og regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 7 . Tjenesteyderen skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.
Stk 3. Enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet fremvise gyldig legitimation og oplyse navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1-3 .
Stk 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at tilsyn med anmeldelsespligten efter § 7 a inden for bestemte sektorer skal varetages af den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn med overholdelse af regler om arbejdsmiljø inden for den pågældende sektor.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her