Udrykningsbekendtgørelsen kapitel 5 a
Bekendtgørelse om udrykningskørsel m.v..
Bekendtgørelse nr. 154 af 25. februar 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 900 af 25. juli 2014 og bekendtgørelse nr. 1486 af 29. juni 2021I medfør af § 7, stk. 1 , og § 118, stk. 8, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 373 af 14. april 2014, fastsættes:
Kapitel 5 a. Særlige regler for politiets kørsel i forbindelse med patruljering under påtrængende politimæssige opgaver eller lignende
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9a
Politipersonale kan i forbindelse med kørsel i eller på motorkøretøj tilhørende politiet, når kørslen ikke udgør udrykningskørsel efter § 1 , undlade at følge de i stk. 2 nævnte regler i færdselsloven, såfremt undladelsen skønnes nødvendig med henblik på effektiv varetagelse af påtrængende politimæssige opgaver eller lignende, herunder med henblik på forebyggende patruljering, opretholdelse af den offentlige orden m.v., og såfremt færdselssikkerhedsmæssige forhold eller omstændighederne i øvrigt ikke taler væsentligt imod.
Stk 2. Politipersonale kan i forbindelse med kørsel efter stk. 1 undlade at følge reglerne i færdselslovens
1) § 4, stk. 1 , om at efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, m.v.,
2) § 14 om anvendelse af vejens forskellige baner, § 15, stk. 1 og 2 , om placeringen på vejen og § 16, stk. 1 , om svingning og
3) § 52, stk. 2 , om motorcyklisters anvendelse af fortov eller gangsti.
Stk 3. Politipersonale kan i forbindelse med kørsel på cykel, der ikke udgør udrykningskørsel efter § 1 , undlade at følge reglerne i færdselslovens kapitel 7 om særlige regler for cykler, såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk 4. I forbindelse med kørsel efter stk. 1 og 3 skal føreren udvise ganske særlig forsigtighed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her