Udlændingeloven § 62c

Udlændingeloven.

Lov nr. 226 af 8. juni 1983, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 601 af 14. juni 2011, lov nr. 721 af 27. april 2021, lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 1575 af 12. december 2023, lov nr. 1698 af 30. december 2024, lov nr. 1699 af 30. december 2024, lov nr. 756 af 20. juni 2025, lov nr. 1344 af 25. november 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025, lov nr. 1750 af 29. december 2025, lov nr. 726 af 1. september 2026, lov nr. 760 af 8. september 2026, lov nr. 766 af 8. september 2026 og lov nr. 768 af 8. september 2026

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 9 a. Rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. over for uledsagede mindreårige udlændinge

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 62c

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5

, kan anvende en rusmiddeltest, når en uledsaget mindreårig udlænding har et misbrug, eller når der er konkrete grunde til at antage, at udlændingen har indtaget rusmidler. Den uledsagede mindreårige udlænding skal forinden have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For uledsagede mindreårige udlændinge under 12 år skal udlændingens repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1 , have afgivet et generelt samtykke til, at udlændingen i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.

Stk 2. Personalet på indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5

, skal informere den uledsagede mindreårige udlænding og dennes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1 , om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgivelse af generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest.

Stk 3. Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når den uledsagede mindreårige udlænding medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf.

Stk 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse af rusmiddeltest efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden og om krav til indholdet af samtykket.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her