Udlændingeloven § 48a
Udlændingeloven.
Lov nr. 226 af 8. juni 1983, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 601 af 14. juni 2011, lov nr. 721 af 27. april 2021, lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 1575 af 12. december 2023, lov nr. 1698 af 30. december 2024, lov nr. 1699 af 30. december 2024, lov nr. 756 af 20. juni 2025, lov nr. 1344 af 25. november 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025, lov nr. 1750 af 29. december 2025, lov nr. 726 af 1. september 2026, lov nr. 760 af 8. september 2026, lov nr. 766 af 8. september 2026 og lov nr. 768 af 8. september 2026Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 8. Kompetence- og klageregler m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 48a
Påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7 , træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1 , 2 , 6 eller 7 , eller § 28, stk. 2 eller 3 , jf. stk. 1, nr. 1 , 2 , 6 eller 7 , eller udvisning efter § 25, nr. 2 , eller § 25 b og i givet fald udsendelse. Dette gælder tilsvarende for udlændinge, der opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse, og som har søgt asyl i en anden medlemsstat uden at have opnået international beskyttelse, og for udlændinge, der er meddelt indrejsetilladelse i en anden medlemsstat i overensstemmelse med forordning om indførelse af en EU-ramme for genbosætning og indrejse af humanitære årsager, eller som er meddelt international beskyttelse eller humanitær status i henhold til en national genbosætningsordning i en anden medlemsstat. Udsendelse efter 1. pkt . må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt . må ikke finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis politiet efter § 28, stk. 7, 3. pkt. , har truffet afgørelse om afvisning ved indrejsen.
Stk 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. stk. 1 .
Stk 3. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, skal Udlændingestyrelsen gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler, hvorefter Udlændingestyrelsen forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en asylansøger bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her