Udlændingebekendtgørelsen § 3
Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet.
Bekendtgørelse nr. 1354 af 17. november 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1600 af 7. december 2025I medfør af § 5, stk. 2 , § 9 a, stk. 27 , 28 og 32 , § 12 , § 13, stk. 3 , § 14, stk. 3 , § 15, stk. 2 , § 38, stk. 4 og 7, 2. pkt. , § 39, stk. 1 , stk. 3, 3. og 4. pkt. , og stk. 4 , § 39 a, stk. 12 og 13 , § 41 , § 42, stk. 1 og 3 , § 47, stk. 3 og 4 , § 47 a, stk. 2 , § 58 d, stk. 1 , og § 60, stk. 2, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret ved lov nr. 721 af 27. april 2021, og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes:
Kapitel 1. Pas eller anden rejselegitimation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Et pas gælder som rejselegitimation for en udlænding, når det efter sin art er godkendt, jf. § 2 , og opfylder følgende betingelser:
1) Passet skal være gyldigt for rejse til Danmark, og det må ikke være anført eller på anden måde oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.
2) Passet må kun lyde på en enkelt person, jf. dog stk. 2 og 3 .
3) Passet skal være behørigt udfyldt, herunder med pasindehaverens personlige data og underskrift eller lignende signatur samt passets gyldighedstid.
4) Passet skal indeholde et vellignende fotografi af pasindehaveren. Er fotosiden ikke lamineret, skal fotografiet være forsynet med den udstedende myndigheds stempel eller segl, således at det er aftrykt delvis på fotografiet og delvis uden for dette.
5) Passet skal indeholde plads til afstemplinger.
Stk 2. Pas, som er udstedt til ægtefæller, gælder som rejselegitimation, når det opfylder kravene i stk. 1 .
Stk 3. Pas, hvori et barn under 16 år er optaget med angivelse af fulde navn, køn og fødselsdato af en kompetent udenlandsk myndighed, gælder som rejselegitimation for barnet, når det ledsages af den voksne pasindehaver, og når passet opfylder kravene i stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her