Udgangsbekendtgørelsen § 24

Fængselskredsen skal tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når en

1. 1) indsat, der udstår tidsbestemt fængselsstraf i åbent fængsel eller er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2

   , jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 6
   , opfylder de tidsmæssige betingelser i § 36, stk. 1
   ,

2. 2) indsat, der udstår tidsbestemt straf af fængsel i lukket fængsel eller arresthus (Københavns Fængsler), opfylder de tidsmæssige betingelser i § 37, stk. 1

   ,

3. 3) indsat, der er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, der hjemler straf af fængsel på livstid, har udstået henholdsvis 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49 a

   , og

4. 4) forvaringsdømt, der ikke er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 49 a

   , har været anbragt i forvaring i 2 år.

Stk 2. Spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer skal dog tidligst tages op til overvejelse, når den indsatte har haft ophold i institutionen i 3 måneder, såfremt den indsatte er frataget muligheden for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 21, stk. 1

. Tilsvarende skal spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer tidligst tages op til overvejelse, når der er forløbet 3 måneder efter, at den indsatte i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4

, er frataget muligheden for udgang i forbindelse med en afgørelse i en disciplinærsag, hvorved den indsatte er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 2

, eller regler fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 3

, jf. stk. 2

.

Stk 3. Hvis der er givet afslag på udgang til besøg hos bestemte personer under henvisning til, at betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1

, ikke er opfyldt, skal fængselskredsen tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for udgang er opfyldt.

Stk 4. Det påhviler endvidere fængselskredsen at tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når den indsatte har opholdt sig i institutionen i 6 måneder, siden det sidst har været overvejet, om betingelserne for udgang i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1

, er opfyldt, jf. dog § 22, stk. 2

.

Stk 5. Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3

, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. § 21, stk. 2

, skal fængselskredsen tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at udgang nu kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3

.

Stk 6. Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3

, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. § 21, stk. 2

, påhviler det endvidere fængselskredsen 3 måneder efter afgørelsen og herefter løbende hver tredje måned at træffe en ny afgørelse eller at sende en indstilling til Styrelsen for Danmarks Fængsler, jf. § 5, stk. 1

, og § 7, stk. 1

, om, hvorvidt udgang kan finde sted. Hvis spørgsmålet om udgang skal forelægges styrelsen, skal den indsatte have lejlighed til at udtale sig.

Stk 7. Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4

, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. § 21, stk. 3

, skal fængselskredsen tage spørgsmålet om udgang op til fornyet overvejelse, når der er forløbet 3 måneder fra afgørelsen i disciplinærsagen.