Udgangsbekendtgørelsen § 22

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i institutioner under Danmarks Fængsler (udgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 269 af 11. februar 2026

I medfør af § 42, stk. 5

, § 50 , § 50 b , § 67, stk. 1, nr. 8 , § 78 d, stk. 2 , § 89, stk. 2 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes:

Afsnit I Fælles regler

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 5. Udeblivelse efter tilsigelse til afsoning, bortfald af udgang, som i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3-4, ikke kan finde sted, karantæne og disciplinærstraf

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 22

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2

, kan det bestemmes, at den indsatte i et tidsrum af indtil 6 måneder er afskåret fra at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne). Tilsvarende gælder, hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1 , på grund af misbrug af udgangen, eller hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2 , fordi nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse. I forbindelse med afgørelse om overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel eller arresthus (Københavns Fængsler) kan der dog alene ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udgang.

Stk 2. Hvis afslaget på tilladelse til udgang eller tilbagekaldelsen af udgang er begrundet i, at den indsatte under den aktuelle afsoning har begået kriminalitet, kan tidsfristen fastsættes til højst 1 år. Hvis der er tale om farlig kriminalitet, kan tidsfristen fastsættes til højst 1 år 6 måneder.

Stk 3. Hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2

, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra det tidspunkt fængselskredsen træffer afgørelsen.

Stk 4. Har en indsat tilladelse til regelmæssig udgang, og tilbagekaldes denne tilladelse på grund af undvigelse fra ledsaget udgang eller udeblivelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1

, eller på grund af undvigelse fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2 , har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra strafudståelsens genoptagelse. Genoptages strafudståelsen inden udløbet af en udgangsperiode, hvori den indsatte har afviklet udgang, beregnes længden af karantænen dog først fra udgangsperiodens udløb. Ved andre former for misbrug af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1 , eller ved andre nye oplysninger end undvigelse, som giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2 , har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra det tidspunkt, fængselskredsen får kendskab til forholdet, som begrunder tilbagekaldelsen. Får fængselskredsen kendskab til forholdet inden udløbet af en udgangsperiode, hvori den indsatte har afviklet udgang, beregnes længden af karantænen dog først fra udgangsperiodens udløb.

Stk 5. Har en indsat ikke tilladelse til regelmæssig udgang, men til enkeltstående udgange, og undviger eller udebliver den indsatte fra en enkeltstående udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1

, eller undviger den indsatte fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2 , fastsættes længden af en eventuel karantæne fra det tidspunkt, hvor strafudståelsen genoptages. Ved andre former for misbrug af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1 , eller ved andre nye oplysninger end undvigelse, som giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2 , fastsættes længden af en eventuel karantæne fra det tidspunkt, hvor fængselskredsen får kendskab til forholdet, som begrunder tilbagekaldelsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her