Udbudsloven § 152

En ordregiver skal, jf. § 151, stk. 1

eller 2

, som bevis for, at der ikke er grundlag for udelukkelse, jf. § 135, stk. 1

eller 3

, og § 137, stk. 1, nr. 2

eller 6

, og for, at minimumskravene til egnethed er opfyldt, jf. § 140

, kræve den dokumentation, der henvises til i §§ 153-155

, 157

og 158

.

Stk 2. Ordregiveren kan ikke kræve andre former for dokumentation end dem, der er nævnt i §§ 153-155

, 157

og 158

, samt dokumentation krævet i henhold til § 141

.

Stk 3. Ordregiveren skal så vidt muligt kræve de former for dokumentation, der fremgår af e-Certis, når disse er dækkende for ordregiverens behov.

Stk 4. Ansøgere og tilbudsgivere, der er optaget på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156

, kan for hver kontrakt forelægge ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed. Dette certifikat træder i stedet for dokumentationen, der er nævnt i §§ 153-155

, 157

og 158

. 1.

og 2. pkt.

finder tilsvarende anvendelse for certifikater for optagelse på andre EU-medlemsstaters officielle lister over godkendte økonomiske aktører, der kun kan accepteres fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.

Stk 5. Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr som betaling for serviceattester. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrets størrelse.