Udbetaling Danmark-loven § 15
Lov om Udbetaling Danmark.
Lov nr. 324 af 11. april 2012, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret ved lov nr. 1456 af 10. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 1627 af 16. december 2025, lov nr. 1628 af 16. december 2025, lov nr. 303 af 24. februar 2026, lov nr. 357 af 3. marts 2026 og lov nr. 761 af 8. september 2026Kapitel 6. Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15
Udbetaling Danmarks opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistanden på omkostningsdækket basis. I tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen bærer Udbetaling Danmark det økonomiske ansvar. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for Udbetaling Danmark om væsentlige fejl.
Stk 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for varetagelse af opgaver omfattet af denne lov i videst muligt omfang påse, at de valgte løsninger og systemer
1) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt,
2) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske løsninger og systemer ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader og
3) passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.
Stk 4. Ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af §§ 1 , 1 a og 1 b , skal Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrage Udbetaling Danmarks bestyrelse i beslutningen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her