Udbetaling Danmark-loven § 13
Lov om Udbetaling Danmark.
Lov nr. 324 af 11. april 2012, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret ved lov nr. 1456 af 10. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 1627 af 16. december 2025, lov nr. 1628 af 16. december 2025, lov nr. 303 af 24. februar 2026, lov nr. 357 af 3. marts 2026 og lov nr. 761 af 8. september 2026Kapitel 4. Digital kommunikation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13
Beskæftigelsesministeren kan på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder og mellem Udbetaling Danmark og borgere samt virksomheder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.
Stk 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere samt virksomheder helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 , jf. stk. 1 .
Stk 3. Afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler fastsat i medfør af stk. 2 , træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter 1. pkt .
Stk 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt. , jf. dog stk. 5 , kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område . Hvis en borger klager over en afgørelse efter stk. 3, 1. pkt. , skal Udbetaling Danmark behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet digitalt. Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis en borger klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt .
Stk 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt. , kan påklages til Styrelsen for Patientklager efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Stk 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende klager efter stk. 4 også skal gælde efterfølgende meddelelser fra borgeren vedrørende den ydelse, klagen vedrører, samt ansøgninger eller meddelelser m.v. på andre nærmere angivne sagsområder.
Stk 7. Uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere , efter anmodning ret til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.
Stk 8. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-6 , hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Udbetaling Danmark kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk 9. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-6 , hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Stk 10. Beskæftigelsesministeren kan på Udbetaling Danmarks sagsområder efter §§ 1 , 1 a og 1 b fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Stk 11. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her