Trafikselskabsloven § 19

Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder, jf. dog stk. 2

Stk 2. Er rutekørslen åben for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Uanset stk. 1

1. 1) individuel handicapkørsel, jf. § 11

   , og

   Redaktionelle noter

   I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation, er de ændringer, som følger af § 1, nr. 4, i lov nr. 1560 af 19. december 2017 og § 1, nr. 1, i lov nr. 315 af 25. april 2018, ved en fejl ikke implementeret. § 1, nr. 4, i lov nr. 1560 af 19. december 2017 trådte i kraft den 18. marts 2018 og § 1, nr. 1, i lov nr. 315 af 25. april 2018 trådte i kraft den 1. juli 2018.

2. 2) kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.

Stk 3. Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.

Stk 4. Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, hvor der er mindst 75 km mellem den enkelte passagers på- og afstigning. Udføres fjernbuskørsel som almindelig rutekørsel, jf. stk. 2