Tjenesteyderoplysningsbekendtgølsen § 1
Bekendtgørelse om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere.
Bekendtgørelse nr. 1372 af 16. december 2009I medfør af § 7a og § 30, stk. 5 i lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring, og efter bemyndigelse i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 889 af 26. oktober 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til Forbrugerstyrelsen, fastsættes:
Kapitel 1. Anvendelsesområde
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på
1) tjenesteydere, der er statsborgere eller etableret i et EU/EØS-land, og som ønsker at etablere sig eller allerede er etableret i Danmark og
2) tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som ønsker midlertidigt at levere tjenesteydelser i Danmark, eller som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.
Stk 2. Bekendtgørelsen vedrører ikke
1) liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,
2) privatisering af offentlige enheder, der udfører tjenesteydelser,
3) afskaffelse af monopoler på udførelsen af tjenesteydelser,
4) støtte, som er omfattet af EU-rettens konkurrenceregler,
5) fastsættelse af, i overensstemmelse med EU-retten, hvad der betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,
6) organisering og finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, i overensstemmelse med EU-retten, samt de specifikke forpligtelser, der gælder for dem,
7) foranstaltninger truffet på EU-plan eller i Danmark i overensstemmelse med EU-retten for at fremme kulturel eller sproglig mangfoldighed eller mediepluralismen,
8) strafferetten,
9) arbejdsretlige regler, herunder regler om arbejdsmiljø,
10) lovgivning om social sikring,
11) udøvelsen af grundlæggende rettigheder,
12) skatte- og afgiftsområdet,
13) den internationale privatret og
14) bestemmelser i EU-retsakter om særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af tjenesteydelser inden for særlige områder eller særlige erhverv, som er i modstrid med bestemmelser i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked.
Stk 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende tjenesteydelser:
1) Ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse.
2) Finansielle tjenesteydelser.
3) Elektroniske kommunikationstjenester, og -netværk samt tilhørende faciliteter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
a) direktiv nr. 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter,
b) direktiv 2002/207EF af 7. marts 2002 om tilladelser til kommunikationsnet og tjenester,
c) direktiv nr. 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og – tjenester,
d) direktiv nr. 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og
e) direktiv nr. 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationsektor.
4) Tjenesteydelser på transportområdet, herunder havnetjenester omfattet af EF-traktatens afsnit V.
5) Tjenesteydelser, der udbydes af vikarbureauer.
6) Tjenesteydelser på sundhedsområdet.
7) Audiovisuelle tjenesteydelser og radiospredning.
8) Spil, hvor deltagerne gør en indsats med penge, og hvor udfaldet beror helt eller delvist på tilfældet, herunder lotterier og kasioner.
9) Virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.
10) Sociale tjenesteydelser, der udføres af det offentlige eller med opdrag fra det offentlige eller af velgørende organisationer, i forbindelse med socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til familier og enkeltpersoner, som har permanent eller midlertidigt behov herfor.
11) Private vagttjenester.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her