Tjenestemandspensionsloven kapitel 2
Lov om tjenestemandspension.
Lov nr. 292 af 18. juni 1969, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017, som ændret ved lov nr. 304 af 24. februar 2026Bekendtgørelse nr. 1531 af 14. december 2006 ophæves.
Kapitel 2. Egenpension
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 4 , 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag, er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har fået inddraget en pension efter § 10 .
Stk 2. Uanset ansættelsestidens længde har en tjenestemand dog ret til egenpension efter §§ 7-8 , såfremt afsked finder sted på grund af nedsættelse af erhvervsevnen som nævnt i § 7 eller skyldes følger af tilskadekomst under udførelse af tjenesten.
Stk 3. Har en tjenestemand forud for sin ansættelse i tjenestemandsstilling været omfattet af en pensionsordning, der har været knyttet til beskæftigelse, som efter reglerne i §§ 4 , 4 a og 4 b ikke kan medregnes i pensionsalderen, kan ministeren for offentlig innovation efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at sådan beskæftigelse medregnes som ansættelsestid efter stk. 1 med indtil 10 år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her