Tinglysningsloven § 42d
Lov om tinglysning.
Lov nr. 111 af 31. marts 1926, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 31. januar 2026Bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli 2008 om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling anvendes for afregning i forhold til friplejeboligleverandører, der har etableret friplejeboliger ved kvotetildeling efter § 10 eller § 11 i lov om friplejeboliger , jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, indtil udløbet af den tiårige periode, som er fastsat i § 66 i lov om friplejeboliger , jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011.
II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue i almindelighed.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 6 a. Tinglysning i bilbogen.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 42d
Ejendomsforbehold og underpant i de i § 42 c nævnte køretøjer skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning. Det samme gælder retsforfølgning i sådanne køretøjer, for så vidt skyldneren ikke er berøvet rådigheden over køretøjet.
Stk 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal ejendomsforbehold i de i § 42 c nævnte køretøjer ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hverken er eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Det gælder dog ikke, hvis køretøjet fritages for registrering.
Stk 3. Underpant i ejerpantebreve, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c , skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod motorkøretøjet.
Stk 4. Underpant og retsforfølgning efter stk. 1 og underpant efter stk. 3 , som skal fortrænge en utinglyst ret i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c , eller inden for ejerpantebrevets ramme, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk 5. Bestemmelsen i § 1 a, stk. 3 , finder tilsvarende anvendelse for en panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c .
Stk 6. Bestemmelserne i § 15, stk. 6 , finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af rettigheder i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c , eller inden for ejerpantebrevets ramme.
Stk 7. Overdragelse eller anden overførsel af de i stk. 1 og 3 nævnte rettigheder skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om den pågældende rettighed, og mod retsforfølgning mod rettigheden.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her