Jordforureningssager har været på det juridiske landkort i over 50 år, og dermed længe før jordforureningsloven trådte i kraft. Jordforureningslovens bestemmelser har i dag været gældende i over 25 år, men dette har ikke ændret på, at påbudssager om jordforurening fortsat er komplekse og til stadighed giver anledning til komplicerede og uafklarede juridiske problemstillinger. I denne artikel vil vi give nogle eksempler på, hvordan nyere rets- og klagenævnspraksis har bidraget til afklaring af den rette fortolkning af lovens bestemmelser og de uskrevne principper, der ofte aktualiseres eller overvejes i påbudssager om jordforurening.
1. Indledning
Enhver, som har siddet med påbudssager om jordforurening, har formentlig haft oplevelsen af, at der er tale om svære og komplicerede sager. Sagernes kompleksitet har mange årsager, og blandt hovedårsagerne er, at sagerne befinder sig i krydsfeltet mellem juridisk og miljøteknisk fagkundskab, at sagerne aktualiserer såvel skrevne regler som uskrevne (forvaltningsretlige) principper, og at sagerne skal bedømmes efter lovgivning, der har udviklet sig gennem tide ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.