Både EMD og danske domstole lægger i udvisningssager efter fast retspraksis vægt på indrejseforbuddets varighed ved proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8, stk. 2. Artiklen behandler det principielle spørgsmål, om det herved er en forudsætning, at udlændingen på tidspunktet for udvisningsafgørelsen har en realistisk udsigt til at kunne erhverve en ny opholdstilladelse efter indrejseforbuddets udløb. Det logiske svar er ja, idet et tidsbegrænset indrejseforbud i modsat fald reelt vil være (omtrent) lige så indgribende som et indrejseforbud for bestandig. EMD’s praksis giver imidlertid ikke sikkert grundlag for at indlægge en sådan forudsætning. Højesteret var derfor retskildemæssigt på sikker grund, da retten i U 2023.1 H fastslog, at spørgsmålet om den reelle mulighed for at få en ny opholdstilladelse ikke skal indgå ved fastsættelse af et tidsbegrænset indrejseforbud. Den gældende retstilstand savner dog normativ mening, men denne kritik må gøres gældende over for EMD.
1. Indledning
Danmark blev i sagerne Abdi og Savran fra 2021 11. Abdi mod Danmark, dom af 14. september 2021; Savran mod Danmark, storkammerdom af 7. december 2021. dømt ved EMD for at have krænket EMRK artikel 8 i en udvisningssag, bl.a. fordi der til udvisningen var k ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.