Taxiloven kapitel 3
Taxilov.
Lov nr. 1538 af 19. december 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 17. september 2024, som ændret ved lov nr. 306 af 25. marts 2025Bekendtgørelse nr. 369 af 8. april 2015 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ophæves.
Kapitel 3. Tilbagekaldelse, afslag på fornyelse og bortfald af tilladelser m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12
En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 6 , som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelsen af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
a) loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
b) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort og bilens indretning, udstyr og tilbehør,
c) arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn,
d) lovgivningen om euforiserende stoffer,
e) skatte- og afgiftslovgivningen eller
f) udlændingeloven om menneskesmugling,
2) har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,
3) ikke længere har den påkrævede egenkapital, jf. § 3, stk. 2, nr. 5 , eller
4) ikke længere har en nulemissionsbil tilknyttet tilladelsen, jf. § 41, stk. 2 .
Stk 2. En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan tilbagekaldes, hvis en chauffør eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af erhvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 1, nr. 1 .
Stk 3. En godkendelse som ansvarlig leder af en virksomhed kan tilbagekaldes under de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2 . Det samme gælder, hvis vedkommende er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2 .
Stk 4. Tilbagekaldelse efter stk. 1-3 sker for en periode fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her