SU-loven § 38c
Lov om statens uddannelsesstøtte.
Lov nr. 448 af 14. juni 1995, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved lov nr. 1574 af 12. december 2023, lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 674 af 17. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026Afsnit I Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 10 a. Ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 38c
Studielån, der er omfattet af § 9 og § 10 b, stk. 3 , frigives til disposition med et månedligt beløb, jf. § 7, stk. 2 og 5 , og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem det elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1 , og regler fastsat i medfør heraf. Studielån efter § 10 b, stk. 3 , der gives sammen med slutlån, jf. § 7, stk. 5 , frigives dog først til disposition, når den uddannelsessøgende i samme måned får slutlånet udbetalt, jf. § 38 d .
Stk 2. Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb det disponible studielån skal udbetales.
Stk 3. Den uddannelsessøgende har ikke adgang til udbetaling af beløb efter stk. 1 , der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende
1) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen,
2) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller
3) ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.
Stk 4. Beløb efter stk. 1 , der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang.
Stk 5. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af studielån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter, grænse for mindsteudbetaling og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her