SU-bekendtgørelsen § 87
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
I medfør af § 1, stk. 6 , § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 12, stk. 3 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 7 , § 17, stk. 3 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 8 , § 39 a , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024, lov nr. 674 af 17. juni 2025, lov nr. 754 af 20. juni 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatte- og vækstministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 22. Uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 87
Den uddannelsessøgende kan tidligst søge om uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 10 a, til en hel uddannelse i udlandet 3 måneder før den måned, hvor den uddannelsessøgende vil kunne få uddannelsesstøtte. Ansøgning om uddannelsesstøtte til en hel uddannelse i udlandet, der påbegyndes efter årsskiftet, kan dog tidligst indgives i december.
Stk 2. Ansøgning om uddannelsesstøtte til en uddannelse i udlandet, der er godkendt som støtteberettigende, jf. §§ 73-77 , skal være modtaget i selvbetjeningssystemet, jf. § 88 , inden udgangen af den periode, som godkendelsen, jf. § 80, stk. 1 og 2 , af den udenlandske uddannelse er givet for.
Stk 3. Uddannelsessøgende, der søger om uddannelsesstøtte, kan tildeles uddannelsesstøtte og bevare retten hertil, selvom uddannelsens godkendelse bortfalder, jf. § 80, stk. 3 , efter ansøgningstidspunktet.
Stk 4. Indgiver en uddannelsessøgende ansøgning om godkendelse af en hel uddannelse i udlandet som støtteberettigende til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. § 78 , og en efterfølgende ansøgning om tildeling af uddannelsesstøtte til samme uddannelse, regnes tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen om uddannelsesstøtte fra tidspunktet for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens modtagelse af ansøgningen om godkendelse af uddannelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her