SU-bekendtgørelsen § 74

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2026, jf. dog § 111, stk. 2 og 3.
Bekendtgørelse nr. 841 af 28. september 2026

I medfør af § 1, stk. 6

, § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 12, stk. 3 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 7 , § 17, stk. 3 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 8 , § 39 a , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024, lov nr. 674 af 17. juni 2025, lov nr. 754 af 20. juni 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatte- og vækstministeren og kulturministeren, fastsættes:

Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 22. Uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 74

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Uddannelsen skal være af en sådan art, at den, hvis den var udbudt i Danmark, ville kunne

  1. 1) offentligt anerkendes i Danmark, og

  2. 2) give mulighed for uddannelsesstøtte i Danmark.

Stk 2. Uddannelsen skal leve op til danske standarder for saglighed, videnskabelighed og forskningsfrihed. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen må ikke have til formål at fremme, eller være usagligt påvirket af religiøse eller politiske værdier, herunder må der ikke stilles krav om, at uddannelsessøgende eller videnskabeligt personale er af en bestemt overbevisning, eller rumme væsentlige elementer af forkyndende art.

Stk 3. Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudium med en normering på 60 ECTS-point eller tilsvarende per studieår. På videregående uddannelser, hvor ECTS-systemet anvendes, kan der i det enkelte studieår tillades en tilrettelæggelse på ned til 54 ECTS-point, hvis uddannelsen samlet set opfylder kravet om 60 ECTS-point per studieår.

Stk 4. Uddannelsen må ikke være udbudt som voksen- og efteruddannelse i studielandet, eller tilrettelagt sådan, at den i Danmark ville være udbudt som voksen- og efteruddannelse, herunder at uddannelsen i hovedsagen er rettet mod uddannelsessøgende med erhvervserfaring eller uddannelsens indhold og tilrettelæggelse tager hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og mulighed for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk 5. Uddannelsen må ikke være tilrettelagt med mere end 50 pct. fjernundervisning, jf. dog stk. 6

.

Stk 6. Uddannelsen kan i særlige tilfælde være tilrettelagt med mere end 50 pct. fjernundervisning, hvis uddannelsen på anden vis tilskynder til ophold i studielandet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her