SU-bekendtgørelsen § 22
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
I medfør af § 1, stk. 6 , § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 12, stk. 3 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 7 , § 17, stk. 3 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 8 , § 39 a , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024, lov nr. 674 af 17. juni 2025, lov nr. 754 af 20. juni 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatte- og vækstministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 6. Uddannelsesstøtte uden for klippekortet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning, når undervisningen
1) kan afsluttes inden for 23 måneder og
2) omfatter mindst 23 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.
Stk 2. Uddannelsessøgende, der, når enkeltfagsundervisningen begynder, har et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, og barnet er under 7 år, når undervisningen begynder, og uddannelsessøgende, der efter enkeltfagsundervisningens begyndelse får et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, kan få uddannelsesstøtte, når undervisningen
1) kan afsluttes inden for 35 måneder og
2) omfatter mindst 17 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.
Stk 3. Enkeltfagsundervisning omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og 10. klasse-prøver, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og lignende undervisning på tilsvarende niveau eller en kombination heraf.
Stk 4. Sammen med almen voksenuddannelse kan forberedende voksenundervisning indgå i opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-2 for uddannelsessøgende, der er begyndt på forberedende voksenundervisning, før de fylder 20 år. For uddannelsessøgende, der fylder 20 år under forberedende voksenundervisning, kan uddannelsen alene indgå i timetalsopgørelsen, jf. stk. 1-2 , indtil førstkommende 30. juni efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 20 år.
Stk 5. I opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-2 indgår ikke fag, som den uddannelsessøgende tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse eller forberedende voksenundervisning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her