SU-bekendtgørelsen § 17
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
I medfør af § 1, stk. 6 , § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 12, stk. 3 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 7 , § 17, stk. 3 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 8 , § 39 a , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024, lov nr. 674 af 17. juni 2025, lov nr. 754 af 20. juni 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatte- og vækstministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Uddannelserne
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende, at en erhvervsrettet uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 16 (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 3, stk. 2 og 3 . Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet, medmindre Uddannelses- og forskningsstyrelsen bestemmer andet. I forbindelse med godkendelsen fastsætter Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den støtteberettigende varighed af uddannelsen.
Stk 2. Godkendelse efter stk. 1 sker for en tidsbegrænset periode, der normalt ikke overstiger 4 år.
Stk 3. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om godkendelse til Uddannelses- og forskningsstyrelsen. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag til censorer. Ansøgning indsendes senest 7 måneder før semesterstart.
Stk 4. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1 ud fra uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske hensyn og kan i den forbindelse indhente en SU-vurdering, jf. stk. 10 .
Stk 5. En privat uddannelse kan ikke godkendes efter stk. 1 , medmindre uddannelsen er tilrettelagt sådan, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse.
Stk 6. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året.
Stk 7. Godkendelse efter stk. 1 kan gives på vilkår af,
1) at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år, og
2) at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.
Stk 8. Godkendelse efter stk. 1 omfatter ret til supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, hvis det er bestemt i forbindelse med godkendelsen.
Stk 9. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Censorerne udarbejder én gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for godkendelsen.
Stk 10. SU-vurderingen som nævnt i stk. 4 foretages af Sekretariatet for Danmarks Akkrediteringsråd ud fra kvalitetskriterier, der er udarbejdet af sekretariatet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan for særlige typer af uddannelser fastsætte yderligere kriterier, der skal indgå i vurderingen. Uddannelsesinstitutionen betaler forud for vurderingens enkelte dele et beløb fastsat af sekretariatet til dækning af sekretariatets udgifter i forbindelse med vurderingen. Efter at hele vurderingen er gennemført, afregnes der endeligt.
Stk 11. Godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis
1) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for godkendelsen, jf. stk. 5-7 og 9 , fortsat er opfyldt,
2) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at forudsætningerne for SU-vurderingen i forbindelse med godkendelsen fortsat er opfyldt,
3) der ikke længere skønnes at være uddannelsespolitisk, arbejdsmarkedsmæssig eller økonomisk baggrund for at opretholde godkendelsen,
4) uddannelsen markedsføres på en måde, der er i strid med markedsføringslovgivningen eller i øvrigt med forudsætningerne for godkendelsen, eller
5) uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administration af uddannelsesstøtten.
Stk 12. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan til brug for afgørelsen i stk. 11 indhente en SU-vurdering i overensstemmelse med reglerne i stk. 10 .
Stk 13. Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker godkendelsen forlænget, skal institutionen senest 7 måneder før udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, anmode Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at få godkendelsen forlænget, jf. stk. 4 .
Stk 14. Uddannelsessøgende, der begynder på en uddannelse efter tilbagekaldelse af godkendelsen efter stk. 11 eller efter udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, har ikke ret til uddannelsesstøtte.
Stk 15. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om, hvilke private uddannelser der opnår godkendelse efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her