Strandingsloven § 22

Strandingsloven.

Lov nr. 103 af 10. april 1895, jf. lovbekendtgørelse nr. 1711 af 19. august 2021

III

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 22

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Den, som i strid med denne lovs bestemmelser egenmægtigt foretager bjærgning af strandet gods, straffes, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk 2. For andre overtrædelser af denne lovs bestemmelser anses den skyldige, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøder. For overtrædelser af de for bjærgelav stadfæstede vedtægter kan der i disse fastsættes straf af bøder eller udelukkelse af bjærgelavet. Den, som ved bjærgning, der sker under politiets ledelse, viser sig forsømmelig eller opsætsig, kan bortvises fra bjærgningen med berøvelse af sin andel i bjærgelønnen, og uvedkommende, som, efter at være bortvist af politiet, findes på strandingsstedet, straffes med bøder.

Stk 3. Sagerne behandles som politisager.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her