Straffuldbyrdelsesloven § 42

En indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse. Vederlag skal også udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse, eller som er uden beskæftigelse efter § 38, stk. 3

. Det samme gælder indsatte, der på grund af sygdom er fraværende fra beskæftigelse.

Stk 2. Andre indsatte skal alene have dækket deres personlige fornødenheder, jf. dog stk. 5

og § 110, stk. 1

.

Stk 3. En indsat, der ikke har pligt til beskæftigelse, jf. § 38, stk. 3

, og som fremsætter ønske om beskæftigelse på et tidspunkt, hvor institutionen ikke kan tilbyde beskæftigelse, skal i en kortere periode alene have dækket sine personlige fornødenheder, hvis den pågældende indsatte tidligere under strafudståelsen har afvist tilbud om beskæftigelse.

Stk 4. Kriminalforsorgsområdet opsparer en andel af vederlaget efter stk. 1

, der udbetales til den indsatte senest på tidspunktet for løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest på tidspunktet for hjemrejsen. Udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.

Stk 5. Justitsministeren fastsætter regler om ydelser efter stk. 1

og 2

og kan i den forbindelse fastsætte regler om, at andre indsatte, der er fraværende fra beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om ordningerne nævnt i stk. 3

og 4

, herunder om andelen af vederlaget, der skal opspares for indsatte, der er udvist af landet ved dom. Der kan desuden fastsættes regler om løsladelsesbeløb, herunder om, at visse indsatte, der er udvist af landet ved dom, ikke er omfattet heraf.