Straffuldbyrdelsesloven § 113

Lov om fuldbyrdelse af straf m.v..

Lov nr. 432 af 31. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 331 af 28. marts 2023, lov nr. 1552 af 12. december 2023, lov nr. 661 af 11. juni 2024, lov nr. 665 af 11. juni 2024, lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 636 af 10. juni 2025, lov nr. 726 af 20. juni 2025, lov nr. 727 af 20. juni 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 766 af 8. september 2026

Denne lov gælder også for Grønland, dog for så vidt angår §§ 5-7

med de begrænsninger og ændringer, der følger af de særlige for Grønland gældende love. Loven træder i kraft den 1. januar 1953. Samtidig ophæves § 56 i sportelreglement for Færøerne af 30. marts 1836 og plakat af 15. maj 1839 indeholdende nærmere bestemmelser om forbud mod udstedelse af rejsepas.

Afsnit VI Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 22. Klageregler m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 113

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den pågældende var indsat i på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, er beliggende. Er den indsatte senere overført til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende. Er den dømte ikke frihedsberøvet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig. Har den dømte ikke kendt bopæl eller opholdssted, indbringes sagen for Københavns Byret. Er den dømte indsat til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2

, indbringes sagen for Københavns Byret.

Stk 2. Efter anmodning fra en af sagens parter kan retten tillade, at en indbragt sag overflyttes til en anden ret, der er lovligt værneting efter stk. 1

, når dette på grund af vidners bopæl, den indsattes løsladelse eller af anden særlig grund skønnes hensigtsmæssigt til sagens fremme.

Stk 3. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her