Straffeloven § 40a
Straffeloven.
Lov nr. 126 af 15. april 1930, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025, som ændret ved lov nr. 263 af 11. februar 2026, lov nr. 358 af 3. marts 2026, lov nr. 764 af 8. september 2026 og lov nr. 766 af 8. september 2026Almindelig del
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.6. kapitel. Straffene
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 40a
Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over de i § 38, stk. 2 , nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, når hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og
1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde, eller
2) den dømtes forhold taler derfor.
Stk 2. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1 , at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives tilsyn.
Stk 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1 , kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. § 39, stk. 3 og 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2 , fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57 . § 39, stk. 3 og 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 5. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.
Stk 6. Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3 og 4 .
Stk 7. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 , 5 og 6 , § 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt. , § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt. , finder tilsvarende anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her