Socialtilsynsbekendtgørelsen § 11
Bekendtgørelse om socialtilsyn.
Bekendtgørelse nr. 1559 af 5. december 2025I medfør af § 2, stk. 3 , § 5, stk. 12 , § 5 a, stk. 3 , § 6, stk. 4 , § 7, stk. 8 , § 8, stk. 3 , § 9, stk. 2 , § 12, stk. 6 , § 16, stk. 4 , § 18 b, stk. 6 , § 18 c, stk. 3 , § 18 f, stk. 9 , § 18 g, stk. 5 , § 21 , § 23, stk. 7 , og § 23 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, som ændret ved lov nr. 745 af 20. juni 2025, og § 14, stk. 8, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025, fastsættes:
Kapitel 2. Tilbud og plejefamilier
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
Tilbuddenes budgetter
Tilbuddets årsbudget indberettes til socialtilsynet på et skema via Tilbudsportalen med de oplysninger, der er anført i budgetskemaet. Hvis der er udarbejdet delbudgetter for et tilbuds enkelte afdelinger, indberettes det samlede årsbudget og de enkelte delbudgetter.
Stk 2. For koncerner og koncernlignende konstruktioner indberettes koncernnote, jf. § 16, stk. 3, i lov om socialtilsyn , via Tilbudsportalen.
Stk 3. Budgetter for private tilbud indberettes senest den 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Koncernnoter, jf. stk. 2 , indberettes samtidig med budgettet for de tilbud, der indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion. Budgetter for kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift, indberettes senest den 15. november før det kalenderår, årsbudgettet vedrører.
Stk 4. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet mellem den 1. oktober og den 15. november, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her