Socialtilsynsbekendtgørelsen § 1

Bekendtgørelse om socialtilsyn.

Bekendtgørelse nr. 1559 af 5. december 2025

I medfør af § 2, stk. 3

, § 5, stk. 12 , § 5 a, stk. 3 , § 6, stk. 4 , § 7, stk. 8 , § 8, stk. 3 , § 9, stk. 2 , § 12, stk. 6 , § 16, stk. 4 , § 18 b, stk. 6 , § 18 c, stk. 3 , § 18 f, stk. 9 , § 18 g, stk. 5 , § 21 , § 23, stk. 7 , og § 23 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, som ændret ved lov nr. 745 af 20. juni 2025, og § 14, stk. 8, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025, fastsættes:

Kapitel 1. Varetagelse af funktionen som socialtilsyn herunder specialistfunktioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Funktionen som socialtilsyn, jf. § 2, stk. 1, i lov om socialtilsyn

, varetages af kommunalbestyrelsen i følgende kommuner, jf. dog stk. 2-4 :

  1. 1) Frederiksberg Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Hovedstaden.

  2. 2) Holbæk Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Sjælland.

  3. 3) Faaborg-Midtfyn Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Syddanmark.

  4. 4) Silkeborg Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Midtjylland.

  5. 5) Hjørring Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Nordjylland.

Stk 2. Fra stk. 1

gælder følgende undtagelser, jf. dog også stk. 3 :

  1. 1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

  2. 2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

  3. 3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

  4. 4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

  5. 5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

Stk 3. Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4 i lov om socialtilsyn

, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn , hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om socialtilsyn .

Stk 4. Fra stk. 1-3

gælder følgende undtagelser i prioriteret rækkefølge:

  1. 1) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne, jf. § 108 i lov om social service

    , med sikrede afdelinger, samt delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt åbne afdelinger i tilknytning til en delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov .

  2. 2) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med pladser til anbringelse på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov

    , og opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med børne- og ungehjem, som har tilknyttet et eller flere skibsprojekter, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov .

  3. 3) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner samt tilsynet med samhandlen i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i Region Hovedstaden eller Region Sjælland.

  4. 4) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner samt tilsynet med samhandelen i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark.

  5. 5) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95

    og 96 i lov om social service .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her