Skatteforvaltningsloven § 35g
Skatteforvaltningsloven.
Lov nr. 427 af 6. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 13. oktober 2025, som ændret ved lov nr. 1779 af 29. december 2025 og lov nr. 615 af 30. juni 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit III Klage og domstolsprøvelse samt omkostningsgodtgørelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 13 a. Fælles regler om klage
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 35g
Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Stk 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:
1) Fristerne efter § 26, stk. 2 , § 27 , § 31, stk. 2 , § 32 , § 32 a, stk. 1 , eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk. 3 , for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
Stk 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Stk 4. Reglerne om betaling og tilbagebetaling i § 35 c finder tilsvarende anvendelse i disse sager.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her