Skatteforvaltningsloven § 22
Skatteforvaltningsloven.
Lov nr. 427 af 6. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 13. oktober 2025, som ændret ved lov nr. 1779 af 29. december 2025 og lov nr. 615 af 30. juni 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit II Regler for sagsbehandling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 8. Bindende svar
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
I følgende tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift kun, i det omfang flere anmoder om svaret:
1) Ved anmodning om et bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2 , eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5 , skal hver af parterne i købsaftalen anmode om svaret.
2) Ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver som gavemodtager anmode om svaret.
3) Ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift af en kontrolleret transaktion som beskrevet i ligningslovens § 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab skal hver af parterne i transaktionen anmode om svaret. Ved afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her